Presse

Et udbredt
problem.
En konkret løsning.

Her finder du tal, baggrund og kontaktoplysninger til brug i journalistisk og fondsmæssigt arbejde om mandlig ensomhed og Makkr-platformen.

Ensomhed blandt mænd

Ensomhed blandt mænd er et af de mest undervurderede folkesundhedsproblemer i Danmark. Tallene er tydelige, og de fleste mænd taler ikke om det.

27%

af alle danske mænd rapporterede at de følte sig ensomme i 2021. En fordobling siden år 2000.

Statens Institut for Folkesundhed, SDU

28%

af alle voksne mænd har sjældent eller aldrig nogen at tale fortroligt med. Tre gange så mange som kvinder.

Forum for Mænds Sundhed, Svend Aage Madsen

Andelen af danskere der oplever svær ensomhed er mere end fordoblet siden 2013. I dag er det 12 % af befolkningen.

Mary Fonden, 2024

1 af 4

unge mænd har sjældent eller aldrig nogen at tale fortroligt med.

Forum for Mænds Sundhed, 2025

10 %

af alle mænd oplever en generel følelse af tomhed. Mænd mangler særligt tætte relationer de kan stole på.

Mary Fonden, Epinion, 2024

50%

Isolation øger dødeligheden med op mod 50 %, og langt flere mænd end kvinder lever isoleret.

Forum for Mænds Sundhed, 2025

Hvorfor nu?

Problemet med mænds relationer er strukturelt. Som børn opstår relationer naturligt, i skolen, på holdet, i klassen. Som voksne mister mænd disse arenaer uden at erstatte dem. En flytning, en skilsmisse, et nyt job eller en vens bortgang kan i løbet af kort tid fjerne hele vennenetværket.

Problemet forstærkes af, at ensomhed hos mænd sjældent ser ud som ensomhed. Mænd siger ikke at de savner noget. De siger bare ikke noget. Det gør problemet svært at se og svært at adressere.

"Mænd har venner, de har bare ikke nogen at tale fortroligt med."

Jakob, stifter af Makkr

Makkr adresserer dette ved at fjerne barrieren for det første skridt. Platformen er designet med mænd i tankerne: direkte sprog, konkrete aktiviteter og en foruddefineret besked der gør det nemt at tage kontakt.

Pressekontakt

Jakob er stifter af Makkr og er tilgængelig for interviews, kommentarer og baggrundssnak om platformen, mænds sociale relationer og den danske nonprofitsektor.

👨
Jakob
Stifter · Mand